|
Kalligrafi og illumination
Kalligrafi
I middelalderen var skrivere som regel munke der arbejdede
med at kopiere religiøse bøger. Visse skrivere var
hyrede kunstnere med velhavende mæcener, der ønskede
deres egne personlige kopier of de store værker. Illuimination
blev mest brugt til at dekorere bøgernes sider og beskrev
ofte teksten i stiliserede billeder. Eet af de mest illuminerede
bøger var bønnebøogen, som var en samling af
teksten for hver kirkelig time på dagen, og ofte indeholdt
kalendre, bønner, salmer og messer. Der er stadig mange eksisterende
bønnebøger, moderne skrivere kan studere.
Hvad laver SCAs skrivere? De studerer middelalderens manuskripter
og producerer de dokumenter, der følger med de ordener, der
præsenteres ved hoffet.
Der er mange forskellige stilarter indenfor kalligrafi og illumination.
Disse former udviklede sig gennem århundrederne og blev tilpasset
og ændret for at dække behovet i den kultur, den prægede.
Islamisk illumination excelleredei indviklede, snørklede
designs, og i mange kristne tekster, blev helgener vist i en yderst
stiliseret form for bedre at kunne vise deres hellige tilstedeværelse.
Skriver Kalligrafi - At anbringe ord p� papir (eller skind, pergament, papyrus etc...) Dette g�res normalt med kalligrafi-pennespidser og bl�k og sommetider med pensler afh�ngigt af stilarten.
Illumination - at dekorere siden. Man gør
det almindeligvis med gouache - limfarve. Visse historiske pigmenter
kan være giftige, og dise må anvendes med forsigtighed.
Der bruges ikke akryl eller oliefarver, fordi de er moderne. Bladguld
bruges med middelalderens klæbeopskrifter - gesso, fiskelim,
armensk ler osv.)
Ordsmede - at finde på bevingede ord og et
blomstrende sprog til vore skriftruller. Det er her, de digterisk
anlagte kan være med..
NB: Vi kalder dem "skriftruller", men
de er i virkeligheden dokumenter, eftersom begrebet dokumenter refererer
til de mere officielle, lovmæssige papirer, vi nogle gange
tvinges til at udholde. Ægte skriftruller vikles rundt om
træpinde.
|
|
